Efteruddannelse med succes

plus

Jobrotationsordning

a

Jobrotationsordningen giver virksomhederne mulighed for at uddanne deres medarbejdere, mens vikarer udfører medarbejdernes arbejde.

For mange virksomheder ryger efteruddannelsesmulighederne nederst i bunken, fordi det kan være uoverskueligt og tidskrævende at få styr på alle de muligheder, der er for uddannelse, økonomisk støtte, hjælp til det administrative og ikke mindst fuld dækning af de medarbejdere, som er på uddannelse.

Mange muligheder - én indgang

a

Den udfordring gør samarbejdet mellem VEU-centeret, jobcentre, Beskæftigelsesregionen og uddannelsesinstitutionerne nem for virksomhederne at løse.  Virksomhederne behøver kun at henvende sig ét af stederne for at få sparring på mulighederne uanset, om det er i forbindelse med strategiske opgaver eller mere kortsigtede løsninger. Og uanset, om det er på individ- eller virksomhedsniveau.

"En del virksomheder er ikke klar over de mange muligheder, der er for at få støtte, når medarbejderne skal opkvalificeres, så det vil vi gerne slå et ekstra slag for. Jobrotationsordningen indebærer, at der kommer vikarer ind og udfører medarbejdernes job, mens de er på uddannelse. Det betyder, at virksomhederne undgår produktionstab," siger Kristina Lang, som er jobrotationskoordinator i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland.

Den netop overståede Herning Industrimesse er som Skandinaviens største et godt sted at skabe dialog mellem virksomheder og udbydere af uddannelse. På messen deltog både virksomheder (ca. 600 udstillingsstande i alt) og mange forskellige organisationer, som arbejder på at øge kompetenceniveauet i Danmark. En af dem var Kent Damsgaard fra DI, som gav udtryk for, at danske virksomheder er nødt til at skille sig ud fra konkurrenterne enten med selve produktet eller ved måden, de producerer det på.

Det understøttede DI yderligere, da direktør Karsten Dybvad på deres topmøde i Forum fornyligt sagde, at han er dybt bekymret over, at danske virksomheder om få år risikerer at mangle op mod 30.000 faglærte medarbejdere.

Det kræver i mange tilfælde opkvalificering af medarbejderne. Og det er netop, hvad Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og VEU-Center Hovedstaden og Bornholm målrettet arbejder for. Begge organisationer deltog på Industrimessen for at netværke og sprede budskabet om mulighederne for at uddanne medarbejderne gennem jobrotationsordningen.

Jobrotation - en succes på Toms

a

Samarbejde på tværs

a

Mulighederne er for alle. Om det er en stor eller mindre virksomhed, gør ingen forskel. På Sjælland er fx flere mindre virksomheder med samme uddannelsesbehov gået sammen om at fylde et uddannelseshold.

For Kristina Lang er det vigtigt, at virksomhederne får en professionel service uanset, hvor de henvender sig. Derfor arbejder hun for, at der kan etableres regionale og landsdækkende jobrotationsprojekter på tværs af kommunegrænser. Fra VEU-center Hovedstaden og Bornholm supplerer FVU-konsulent Dorrit Nors Thomsen:

"Vi rådgiver virksomhederne, så de får skræddersyet uddannelsesforløb til deres behov. Og vi hjælper dem videre til de uddannelsesinstitutioner, der kan yde den opkvalificering af medarbejderne, som de har brug for. Vi har et fantastisk samarbejde med jobcentrene, skolerne og Beskæftigelsesregionen, som alle sammen yder en enorm indsats - og det virker!"

VEU-Center Hovedstaden og Bornholm | info-veucenter@tec.dk | Stæhr Johansens vej 7 | 2000 Frederiksberg © 2017 Facebook Linkedin