Uddannelsesløft til ledige

Er du ledig dagpengemodtager, over 30 år og ufaglært eller faglært med en forældet uddannelse?

Så har du mulighed for at få en faglært uddannelse, mens du er på dagpenge, under ordningen uddannelsesløft.

Som udgangspunkt skal du nå at tage uddannelsen inden for dagpengeperioden. Dog er der mulighed for at gøre 1/5 af uddannelsen færdig efter dagpengeperidoden; det skal du gøre på de almindelige vilkår.

Under uddannelsesløftet får du 80% af dagpengene. Du kan låne op til 100% i din a-kasse. Der er nogle uddannelser, hvor du kan få 100% af dagpengene. Det er der, hvor der er mangel på arbejdskraft. Se listen nedenfor i den tilknyttede fil.

Mens du deltager i uddannelsesløftet skal du ikke stå til rådighed for job og søge job.

Det er jobcentret, der skal bevilge uddannelsen.

Det er a-kassen, der udbetaler dagpenge og eventuel befordring, mens du er i uddannelse.


Læs de nærmere regler for uddannelsesløftet på STARS hjemmeside.

Tilknyttet fil:
Uddannelsesløft - positivliste (521 kB)

Du skal vurderes inden uddannelsesløft

Som et led i uddannelsesløftet har du som ufaglært ret til en realkompetencevurdering (RKV). Her får du vurderet dine kompetencer på baggrund af din hidtidige arbejdserfaring og kurser.

Vurderingen kan bruges til at afklare, hvad du mangler af praktik eller kurser for at kunne få en faglært uddannelse.

Du vil blive vurderet af den uddannelsesinstitution, som har uddannelser indenfor det område, du har arbejdserfaring indenfor.

Læs også
EUV - Erhvervsuddannelse for voksne EUV er et uddannelsesforløb målrettet personer over 25 år, hvor du opnår kompet... Læs mere
Efteruddannelse for ledige Som ledig har du gode muligheder for at efteruddanne dig og gøre dig mere attra... Læs mere
Realkompetencevurdering - RKV Realkompetencer er alt, hvad man kan, uanset hvor og hvordan man har fået dem. ... Læs mere
Jeg er i job og gymnasieuddannet For dig, som har en gymnasieuddannelse og er i beskæftigelse, er der flere muli... Læs mere
Fra ufaglært til faglært Kender du til de muligheder, der er for at opkvalificere virksomhedens medarb... Læs mere
Kvalitetssikret IKV - et bidrag til løft fra ufaglært til faglært De 3 VEU-centre i region Midtjylland har i 2012 ansøgt og fået bevilget et proj... Læs mere
VEU-Center Hovedstaden og Bornholm | info-veucenter@tec.dk | Stæhr Johansens vej 7 | 2000 Frederiksberg | Persondatapolitik på hjemmesiden | © 2018 Facebook Linkedin