Vejledning

plus

Når du kontakter dit VEU-center, hjælper vi dig med at skabe kontakt til en konsulent, der tager udgangspunkt i dit behov.

Vores konsulenter har overblik over de almene og erhvervsrettede efter-
uddannelser fx. AMU-kurser og kurser på VUC. Det betyder, at vi kan sende dig i den rigtige retning - uanset din branche, og hvor du bor.

Den rådgivning og vejledning, du eller din virksomhed modtager via dit VEU-center, er gratis og uforpligtende.

Ønsker du hjælp til at få et overblik over, hvilke muligheder du har som medarbejder, virksomhed eller ledig, så kontakt os.

Virksomheder kan aftale et besøg med en konsulent fra VEU-centret.

Dit udbytte: En uddannelsesplan

Som medarbejder og ledig vil vejledningen føre til, at du står med en individuel plan for opkvalificering op mod dit mål i hånden.

Resultatet er, at du ved, hvem du kan kontakte, når du har brug for yderligere information til at komme videre.

Uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning for voksne

På voksenområdet findes der ikke et samlet uafhængigt vejledningssystem, men derimod et fragmenteret system, bestående af en lang række forskellige institutioner og ordninger.
 
Det kan være svært at finde ud af hvor og hvem man kan eller skal henvise til. Dette værktøj kan bidrage til at mindske denne forvirring og til at vejledte bliver henvist til den bedst egnede vejledning i første omgang.

Klik på nedenstående billede for at åbne vejledningen

Klik her og se oversigten plus

 
 

Realkompetencer handler om alt det du kan – uanset hvordan og hvor du har lært det

Formålet med denne oversigt er at bidrage til at skabe fælles sprog og forståelse omkring begrebet realkompetence og hvad det vil sige at anerkende realkompetence – på tværs af professionelle, der arbejder med voksnes kompetencer. Oversigten tager udgangspunkt i en bred, udviklingsorienteret tilgang til anerkendelse af realkompetencer, som også er eksemplificeret i form af cases.
 

Det handler om at gøre realkompetencer synlige og nyttige for den enkelte og samfundet.

Klik på nedenstående billede for at åbne oversigten

plus

Anerkendelse af realkompetencer er en proces i flere faser og niveauer. Men ofte bliver begrebet reduceret til realkompetencevurdering (RKV), hvor man fokuserer på kompetencer, der kan holdes op imod et mål for en specifik uddannelse. Det hænger bl.a. sammen med, at vi i Danmark kun har lovgivning om anerkendelse af realkompetencer ift. uddannelsessystemet.

Hele ideen med at anerkende realkompetencer er imidlertid at styrke den enkeltes muligheder i et bredt karriereperspektiv. Det handler om at gøre realkompetencer synlige og nyttige for den enkelte og samfundet – og det behøver ikke nødvendigvis at involvere uddannelsessystemet.

VEU-Center Hovedstaden og Bornholm | info-veucenter@tec.dk | Stæhr Johansens vej 7 | 2000 Frederiksberg | Persondatapolitik på hjemmesiden | © 2018 Facebook Linkedin